Ting du skal passe på med når du indretter

Gode råd for til indretning
Du længes sikkert efter at få flyttet din seng på plads, hængt billeder op på væggen og tage dit køkken i brug. Her er lige nogle tips som kan spare dig for ærgrelser:
Pas på at bor i nogle af væggene
Lad være med at bore i væggen med spejlet på badeværelset. Der går vand­rør ned i væggen til blandings­batteriet og til toilettet, og rørene er ført lidt forskellig fra lejlighed til lej­lighed, så det er umuligt at sige præ­cist hvor rørene går. Det gælder kun væggen med spejlet, de andre vægge kan du roligt bore i. Hvis du insiste­rer på at bore i væggen med spejlet kan det anbefales, at du låner en så­kaldt “rørfinder” som kan lokalisere rørene i væggen. Du kan låne en sådan på beboerkontoret, se side 20. Hvis du ikke bor i en endelejlighed vil væggen i entréen og bag mellemgangsdøren støde op imod din nabos badeværelse, som selvfølgelig også indeholder vandrør. Er du uheldig, kan du faktisk også ramme et vandrør, hvis du borer i væggen i vindfanget eller lige bag mellemgangsdøren.
Væggene imellem lejlighederne i stue-etagen er lavet af meget hård beton.
Du kan ikke bore i dem med en almindelig boremaskine. På beboerkontoret kan du gratis (men mod depositum) låne en boremaskine som kan bore i væggene; – benyt dig af dette tilbud både af hensyn til dig selv, men også af hensyn til dine naboer.

lejlighederFremhævet med rødt er de steder hvor det er farligt at bore.

Pas på træværket
Undgå at bore i de malede eller lakerede træflader, og undgå om muligt at sætte søm, skruer eller andre mærker i disse flader. Det omfatter bla. døre, skabslåger og det indvendige af skabene. Er der det mindste hak i nogle af disse flader skal hele fladen males eller lakeres påny når du flytter, og det skal du betale for.
Du kan godt bore i væggene og skrue f.eks. lampekroge op i loftet. Huller i væggene skal godt nok også repareres når du fraflytter, men det er ikke så kostbart. Og bor du længere tid i Morbærhaven overtager boligselskabet gradvist udgiften til behandling af vægge og lofter. Nogle vægpartier er lavet af træ, f.eks. partiet i mellem vinduerne og siden af klædeskabet. Reparation af mindre sømhuller og ridser her overtages også gradvis af boligselskabet. Men pas på med at hænge tunge hylder op i disse plader – det holder de ikke til, og så betaler boligselskabet ikke skaden.
Gulvene og lofterne
Det kan anbefales, at du med det samme tænker på at beskytte parket¬gulvet. Det nemmeste er at lægge et væg-til-væg tæppe. Husk dog at nogle tæpper kræver, at man spreder lidt talkum under tæppet, hvis det lægges direkte på et lakeret parketgulv. Spørg tæppeforhandleren om råd. Et nyt tæppe kan fås fra omkring 500 kr. og er du heldig, kan du finde en tæpperest, der passer nogenlunde, for et par hundrede kr. Denne moderate udgift kan spare dig for udgifter, når du flytter, da det er meget svært at undgå slidmærker på et parketgulv. En kon¬torstol på hjul kan på få måneder lave så dybe mærker i lakken, at selv en nylakering ikke længere er nok – der skal tre-dobbelt slib og lakering til – og det er dyrt.
Lad være med at klistre tæppet fast med dobbeltklæbende tape.

Lofterne i hemslejlighederne er meget sarte. Du bør overveje, om du kan etablere lys i hemsen uden at hænge lamper op i loftet og i det hele taget undgå at skrue eller bore i dette loft.
gulvGummibelægning fra tæppe som er vulkaniseret med gulvlakken