Fotogruppen

Gruppebeskrivelse
Morbærhavens fotogruppe består af en lille flok fotointeresserede beboere, både begyndere og mere øvede. Vi interesserer os for mange former for foto som for eksempel portræt, natur, events, landskab, sport, arkitektur, makro osv.Vi mødes cirka en gang om måneden for at snakke billeder, motiver, fototeknik, fototure, billedredigering og udstyr i et par timer. Ud over det tager vi nu og da på fælles fototure eller til foredrag og udstillinger.
Aktiviteter
Vi bruger en del af vores møder på billedsnak, hvor vi diskuterer egne eller andres billeder. Dermed kan vi forhåbentlig med tiden blive bedre til at finde motiver, tage billeder og bearbejde dem. Det handler meget om komposition, belysning, lys, skygge, farver og så videre, men med udgangspunkt i praktiske eksempler.Der bliver jævnligt arrangeret fototure til steder med gode fotomuligheder, f.eks. byvandring, museer, opvisninger, natur- og landskabsture. Det kan også være ekskursioner eller fælles besøg på fotoudstillinger, foredrag og lignende.Fotogruppen har adgang til et fotostudie med flashanlæg, som kan benyttes af deltagerne. Der vil bliver arrangeret workshops og fotosessions i studiet og i den forbindelse vil vi ret sikkert komme ind på teknikker til lyslægning, opstilling og andre studieteknikker.

På udstyrssiden spænder deltagerne vidt fra lommekameraer til spejlrefleks, så der er en masse ting vi skal havde styr på omkring kameraets funktioner, flash, studieudstyr mv.

Hvis der er behov for det vil vi lave en gennemgang af kameraets funktioner, for at alle kan blive fortrolige med de mere avancerede funktioner på moderne kameraer.

Med tiden vil vi forsøge at anskaffe mere fælles udstyr som er en stor investering for den enkelte. Vi har f.eks. følgende udstyr:

  • En PC til billedredigering
  • Fotoscanner til indscanning af papirfotos
  • En stor farveprinter der kan udskrive i A3+ format med egen betaling af blæk og papir
  • Skærmkalibrator til at udføre en fuld farvekalibrering fra skærmredigering til udprintning af billeder. Med kalibrering hele vejen kan vi sikre os at farvenuancer bevares præcist som fotografen ønsker det.
  • Skæreknive til karton til passepartouter, skæreborde m.v.
  • Lystelt til produktfoto

Vi regner med at kunne lave én til to fotoudstillinger om året med egne billeder, måske i forbindelse med arrangementer i Morbærhaven. Måske vil vi også lave en mere permanent udstilling hvis det kan indpasses i nogle af Morbærhavens lokaler. Udstillingerne vil sikkert blive med et fælles tema, måske fra én eller to fototure.

Links, Bøger og Software
På vores mødeaftener snakker vi også om spændende sider på internettet, software til billedredigering, samt gode fotobøger.Links til gode fotosider:
FotoStart · PhoSee · digital foto · Zoom Online · Pressefotografforbundet · Fotoviden · Fototips · Akam ·Photo.net · DOFMaster · DPreview · Fred Miranda · Imaging Resource · Juza Nature Photography · Ken Rockwell · Luminous Landscape · North Light Images · Panoramio · PBase · Phothodo · Photography Blog· Rob Galbraith · SLR Camera Simulator · SLRGear · The Digital Picture · William Castleman · 500pxGode fotobøger:
Tom Ang: Digital Foto · Yann Arthus-Bertrand: Jorden set fra himlen

Software som vi bruger og har erfaring med:
IrfanView · FastStone Image Viewer · BreezeBrowser, Remote og Download · DxO Image Science ·JPEGCrops · Picasa · Gimp · Photoshop Elements · Paint.NET · Portrait Professional · se også: Comparison of raster graphics editors

Møder, medlemsskab og kontakt
Vi har foreløbigt lagt os fast på at mødes kl 19 den tredie onsdag hver måned i fotogruppens lokale i stuen i center 3, og vi lægger sikkert de fleste fototure på den første søndag i måneden.Hvis du er interesseret i at deltage i fotogruppen, så skriv gerne en mail til nedenstående mail-adresse om at du gerne vil være med. Herefter skriver vi tilbage til dig om hvor og hvornår næste møde er og hvis der er planlagt fototure eller andre aktiviteter får du også besked om dem.Fotogruppens kontaktperson er Kjeld.
Mail til fotogruppen på: fotogruppen@aub.dk
Vedtægter
Fotogruppens vedtæger er godkendt på fællesmødet 17. august 2023

§1. Fotogruppen holder møde en gang om måneden.
§2. Fotogruppen holder som udgangspunkt deres møder i Fotogruppens mødelokale.
§3. Kun medlemmer af beboerforeningen Morbærhaven kan blive medlem af Fotogruppen ved at deltage i et af de officielle fotogruppemøder .
§4. Som medlem af Fotogruppen kan man få adgang til Fotogruppens lokale.
Stk. 2: Alle medlemmer kan få en nøgle til gruppens lokaler, når de har deltaget i tre møder i løbet af 4 sammenhængende måneder. Fravær fra møder, uden afbud, 3 gange i træk, medfører at nøglen lukkes.
Stk. 3: Et medlem af Fotogruppen kan blive lukket ind i Fotogruppens lokale af et nøglebærende medlem. Det nøglebærende medlem er ansvarlig for brugen af lokalet.
Stk. 4: Opbevaring af private ting i Fotogruppens lokale sker på eget ansvar.
§5. Fotogruppens udstyr må bruges af ethvert medlem af Fotogruppen, når vedkommende er introduceret til brugen af det.

[Slut på tekst.]