Kategoriarkiv: Uncategorized

Billede af Oscar statuette

Filmvisning i Fællessalen – Oscar Show & Opvarmning

Festudvalget inviterer til Oscar Opvarmning
 
Så er det snart tid til årets helt store filmbegivenhed! Oscar Showet 2023.
 
I den anledning afholder festudvalget en opvarmningskavalkade af filmvisninger! Udvalget har udvalgt en håndfuld af årets nominerede som vises i weekenderne forud for det store Oscar show der løber af stablen natten til mandag den 13. marts (dansk tid)
 
På selve Oscar-aftenen/natten slår Festudvalget dørene op allerede kl. 23:00 søndag aften og starter arrangementet lidt før det egentlige show går igang med en lille overraskelse inden showet!
Flere detaljer følger.
 
Selve Oscar showet starter natten til mandag kl. 01:00 og varer frem til ca kl 04:00 – og vi viser naturligvis hele showet.
 
Som optakt til Oscar showet viser vi følgende film:
Everything Everywhere All at Once – Søndag d. 5/2 kl. 19:00
Nomineret til: Bedste film, Bedste instruktør, Bedste kvindelige hovedrolle, Bedste kvindelige birolle, Bedste mandlige birolle, Bedste kostume, Bedste sang, Bedste klipning, Bedste originale manuskript, Bedste musik
FB Event: https://www.facebook.com/events/875166583591530
 
Black Panther: Wakanda Forever – Søndag d. 19/2 kl. 19:00
Nomineret til: Bedste kvindelige birolle, Bedste kostume, Bedste visuelle effekter, Bedste sang, Bedste makeup og hår
FB Event: https://www.facebook.com/events/484997490314294
Triangle of Sadness
Søndag d. 26/2 kl. 19:00
Nomineret til: Bedste film, Bedste instruktør, Bedste originale manuskript
FB Event: https://www.facebook.com/events/1319316598914151
 
All Quiet on the Western Front – Søndag d. 5/3 kl. 19:00
Nomineret til: Bedste film, Bedste visuelle effekter, Bedste scenografi, Bedste internationale film, Bedste fotografering, Bedste filmatisering, Bedste lyd, Bedste filmmusik, Bedste makeup og hår
FB Event: https://www.facebook.com/events/1535001766982928
 
Og som rosinen i pølseenden…
Elvis – Lørdag d. 11/3 kl 19:00
Nomineret til: Bedste film, Bedste mandlige hovedrolle, Bedste kostume, Bedste scenografi, Bedste klipning, Bedste fotografering, Bedste lyd, Bedste makeup og hår
FB Event: https://www.facebook.com/events/1597341227356281 
 
Arrangementerne er kun for beboere i Morbærhaven, Albertslund Ungdomsboliger
Infografik samlingspunkt

Ekstraordinær Generalforsamling i Beboerforeningen

📢 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 📢

Afdelingsbestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling, samme tid og sted som fællesmødet. Dette gør vi i håbet om at vi kan få opdateret beboerforeningens vedtægter, så den passer med det aktuelle billede af beboerforeningen.

Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling med vedtægtsændringsforslag kan findes i denne udgave af Det Sædvanlige Fis eller på hjemmesiden: https://aub.dk/…/ekstraordinaer-generalforsamling-2022…/

📆 Torsdag den 16. juni 2022
🕖 Klokken 19.00
📍 Fællessalen, Center 4, 1. sal

Sidder du og tænker, hvorfor det er relevant for dig at møde op?
Det er der flere grunde til 👍
➡️ Du får indsigt i hvad der sker i Morbærhaven, og mulighed for selv at have indflydelse
➡️ Du kan få indsigt i hvordan vores beboerdemokrati fungerer
➡️ Mulighed for at stemme om punkter på dagsordenen, på det respektive møde
➡️ Mulighed for at blive hørt

På den ekstraordinære generalforsamling skal vi blandt andet:
✅ Fremlægge og stemme om vedtægtsændringer for Beboerforeningen, Musikgruppen (Bilag og KREA-gruppen

✅ Stemme om bevillingsansøgning fra Festudvalget, Nyttehaverne og Gamergruppen

✅ Debattere procedure og krav for adgang og medlemskab af grupperne

Vi ser frem til at se jer alle 🤝

NB: Ændringsforslag kan sendes til afdelingsbestyrelsen på ab@aub.dk forud for møget, men skal senest afleveres skriftligt ved mødets start.  Kommentarer og spørgsmål kan ligeledes rettes til afdelingsbestyrelsen på ab@aub.dk

NB. HUSK BEBOERKORT

Brud på vandrør.

Til Morbærhaven blok 80 til 109.

Grundet et sprunget vandrør (kl. 09.30) er der lukket for det varme og kolde vand.
Det formodes, at der kan åbnes for vandet senest kl. 13.00. Husk at lukke for vandhanerne, hvis I går hjemmefra.

Med venlig hilsen

Administrationen

Gunilla

Meget mere mindfulness i Morbærhaven.

Gunilla Kromann Haarsted, sognepræst ved Herstedøster Kirke og præsten for Morbærhaven, er igen klar til et forløb med mindfulness i Morbærhaven.
Det sker onsdagene 24. april og 19. juni, begge gange kl. 17.00-18.30 i Center 4 i Morbærhaven.

Sammen med Lisa Klint, der er certificeret instruktør i mindfulness, er der sammensat et program, hvor alle kan være med.

Pris: Det er gratis at deltage.
Tilmelding til Gunilla Kromann Haarsted på e-mail gkh@km.dk.

Kender du nogen, som godt kunne tænke sig at være med, er de også velkomne. Man behøver ikke bo i Morbærhaven for at tilmelde sig.
»Oplever du uro og tankemylder, eller føler du dig stresset? Så kom til dette forløb,« siger Gunilla Kromann Haarsted og fortsætter:

»Mindfulness er et redskab, som du kan få gavn af, når du møder udfordringer på studiet og føler dig stresset. Du vil lære at forholde dig anderledes til tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Mindfulness kan trænes af alle – og mange ser det da også som mental fitness for hjernen. Du vil lære nogle øvelser, der giver ro, afspænding og afslapning, så du vil få friheden til at være den, du er, og gå i den retning, der er vigtig for dig.«

Øvelserne er baseret på MBSR, der står for Mindfulnessbaseret stressreduktion.

Det kræver ikke forudgående meditationserfaring. Hver session indeholder et oplæg, meditation, let yoga, te, stilhed og tid til spørgsmål. Du behøver ikke kunne komme begge gange for at deltage.

Undervisere
Gunilla Kromann Haarsted, sognepræst og præsten for Morbærhaven.

Lisa Klint, Center for Fokus, certificeret MBSR-instruktør fra Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, og University of Massachusetts. Lisa Klint er foredragsholder, coach og mental health coach. Lisa har 20 års ledelseserfaring og mere end 500 1:1-coaching sessioner om året. Lisa er medlem af Mindfulnessforeningen – din garanti for etiske retningslinjer og evidensbaseret uddannelse.

Skal du sætte parabol op?

Vil du gerne sætte din egen parabol op?
Der er en rigtig måde, at gøre det på, og det er ikke den, du ser på billedet her ved siden af.
På facaden over din hoveddør sidder der en lille hvid boks. I den er der et parabolstik, hvorfra der går et parabolkabel ned i et stik, der sidder sammen med det antennestik, du normalt bruger.
Det er vigtigt, at du kontakter administrationen før du sætter parabolen op.
Det er nemlig ikke helt lige meget, hvor og hvordan den bliver sat fast.
Gamle kogeplader

Få skiftet dine gamle kogeplader.

 

Har du også kogeplader, der ikke fungerer?
Er du træt af at få byttet dine campingkogeplader til nogle nye?
Vil du også gerne have de nye ultramoderne keramiske kogeplader?
Så skal du ringe til Espersen & søn på tlf: 43 64 98 57. (E-mail.)
Fortæl dem at du bor i Morbærhaven, og at du mangler de nye kogeplader.
Kan du ikke være hjemme i hverdagene, så kan du aftale med Espersen & søn OG administrationen, at du afleverer en nøgle til administrationen i center 2.