Opsigelse af lejemålet

Regler for opsigelse
Du har 1 måneds opsigelse og du kan ønske at fraflytte den 1. eller 15. i en måned. Husk at opsigelsen skal indsendes INDEN den 15. eller INDEN den 1. for at 1 måneds opsigelse er gældende.Opsigelse kan kun ske via Kollegiernes kontors hjemmeside under kategorien “Opsigelse”.

Følg linket her.

Det koster at flytte
Før du beslutter dig for at opsige dit lejemål, er det vigtigt at foretage en grundig økonomisk vurdering. Selvom du har passet godt på din lejlighed og forventer at få det meste af dit depositum tilbage, bør du være opmærksom på, at der typisk går cirka 6 uger fra overtagelsesdatoen, indtil du modtager dine penge. Hvis du samtidig flytter til en ny lejlighed, skal du betale depositum på dit nye sted længe før dette tidspunkt, hvilket kan medføre, at du har to depositummer ude at svømme i over 2 måneder.
Dertil kommer udgifter til eventuelt flyttemænd, nye møbler osv.
Vi siger ikke dette  fordi vi vil skræmme dig fra, at flytte fra Morbærhaven. Vi ønsker blot, at din afsked med Morbærhaven ikke skal blive en grim, økonomisk overraskelse.