Gruppernes budget 2023

Kære alle,
 
Vi skriver ud til jer for at minde jer om, at budgetønsker for grupperne skal være afdelingsbestyrelsen i hænde senest den 23. oktober 2022 for at kunne blive behandlet på generalforsamlingen den 13. november 2022.
 
Med budgettet for 2023 skal der ligge en beretning fra grupperne om jeres aktiviteter mv. i 2022, samt en beskrivelse af ønsker/ambitioner for 2023.
 
Til forskel fra tidligere år har vi i afdelingsbestyrelsen bestemt, at vi ikke kan godkende et budgetteret underskud. Derfor anbefaler vi, at man ude i de enkelte grupper, i forbindelse med udarbejdelsen af budgetterne for 2023, konkretiserer hvad man ønsker at bruge pengene på.
 
Fx hvis man ønsker 10.000 kr. til nyanskaffelser, så skal der også forelægge en oversigt over/et overslag på hvad man konkret ønsker at bruge de 10.000 kr. på.
 
Har man brug for hjælp til udarbejdelse af budgettet eller nogle øvrige spørgsmål vedrørende budgettet for 2023 skal I kontakte kontorudvalget på mail. Hvis I skal have hjælp til udarbejdelse af budgettet, skal vi have besked absolut senest den 9. oktober.
 
Ønsker I en forhåndsgennemgang af budgettet kan vi lave aftale herom, dog senest den 9. oktober.
 
 
Med venlige hilsner
Kontorudvalget
Beboerforeningen Morbærhaven
Mail: kontorudvalget@aub.dk