Festlokalet

Festlokalet
Kender du det, at du står og skal holde en fest for mange mennesker. Alt for mange til hvad der kan være i din lille 1-værelses med låg. Så er det jo heldigt at vi i Morbærhaven har et festlokale, som du kan leje for kr. 400,- for en weekendfest og 300 kr. for en hverdagssammenkomst. Der er plads til max. 50 personer.
Leje af festlokalet
Du har nu fundet ud af at du vil holde en fest. Når du har læst vedtægterne og kigget i kalenderen, bevæger du dig op til beboerkontoret, får servicemedarbejderen til at kigge i booking-kalenderen om lokalet er ledigt den dag du gerne vil leje det. Hvis det er ledigt, reserverer du det straks og betaler 400,- kr.Nu er tiden kommet til festen. Onsdagen inden festen skal holdes, skal du op på beboerkontoret og hente nøglen. Samtidig med at du får nøglen, skal du betale kr. 1500,- i depositum. Det er også nu du skal aftale en tid, hvor lokalet kan blive efterset. Forsyn er normalt torsdag eller fredag aften kl. 19 og eftersynet er normalt mandag aften kl. 19.Nu er det bare at holde fest, men husk at vise hensyn til de omkringboende morbærvianere.

Adressen til festlokalet er:
Morbærhaven 16.

Du aftaler med festlokalekontrollanten hvornår lokalet skal tjekkes. Alle tingene bliver talt igennem og hvis der ikke mangler nogen ting kan du hente de 1500,- kr. du lagde i depositum på beboerkontoret mandagen efter festen. Hvis der derimod er blevet smadret et glas eller en kniv er røget ud med skraldet bliver beløbet for disse ting trukket fra, og det er så ikke det fulde beløb du kan afhente.

Du kan også leje festlokalet til en hverdags sammenkomst, som skal holdes enten tirsdag eller onsdag. Ellers er proceduren som ovenfor, dog er lejen kun 300 kr. Til gengæld skal din sammenkomst slutte senest kl. 22:00.

Officielt nedsatte grupper under beboerforeningen kan også låne festlokalet. De skal reservere lokalet på lige fod med beboere og stå til ansvar for skader, men skal ikke betale leje.

Festlokalets kalender
Dette finder du i festlokalet
I festlokalet er der selvfølgelig en masse ting du kan benytte dig af. Du får en liste over dem, når du henter nøglen, men vi kan da lige remse lidt op her.

  • Der er bestik, tallerkener og glas til 50 mennesker.
  • Der er tekrus, kaffekopper og underkopper til 50 mennesker.
  • Der er gryder og pander.
  • Der er masser af serveringsskåle og fade.
  • Der er mikroovn, kaffemaskine, elkedel og termokander.
  • Der er opvaskemaskine.
  • Der er IKKE Karklude, viskestykker eller affaldsposer.

Vi sørger også for at toiletterne er “fyldt op” med toiletpapir og håndklæder.

Billeder af festlokalet