AUBs politiske ledelse

Organisationsbestyrelsen

Albertslund Ungdomsboliger har en organisationsbestyrelse, som udgør den daglige politiske ledelse i organisationen.

Organisationsbestyrelsen har det juridiske og økonomiske ansvar for boligselskabet og boligafdelingen og skal sikre, at driften af AUB og Morbærhaven sker i overensstemmelse med regler og lovgivning.

Organisationsbestyrelsen træffer de endelige beslutninger, f.eks. i forbindelse med renovering af AUB’s ejendomme, nybyggeri samt godkendelse af boligafdelingernes regnskaber og budgetter.

Organisationsbestyrelsen består af 5 medlemmer, herunder formanden. Mindst halvdelen af medlemmerne, der vælges af repræsentantskabet, skal være beboere i Morbærhaven. Derudover udpeges 1 medlem af Albertslund Kommunalbestyrelse samt 1 medlem efter indstilling fra repræsentantskabet. Samtidig med valget af medlemmer vælges der suppleanter til disse.

Organisationsbestyrelsens medlemmer:

Casper Møller,  formand
André Falk Rusås, næstformand
Phillip Jørgensen
Hans Larsen (Medarbejder i AUB, indstillet af repræsentantskabet)
Paw Østergaard Jensen (udpeget af Albertslund Kommunalbestyrelse)

Suppleanter:

Katja Grith
Olivia Nørholm
Linda Bolinder 

Repræsentantskabet

Repræsentantskabet er AUBs øverste myndighed. Det består af boligorganisationens bestyrelse samt 9 beboerrepræsentanter valgt på afdelingsmødet.

Det er op til beboerne i Morbærhaven at vælge, hvem der skal repræsentere dem i repræsentantskabet, men der er typisk et stort overlap mellem medlemmerne af afdelingsbestyrelsen og repræsentantskabet.

Repræsentantskabet fastlægger de overordnede rammer for hele AUB, herunder beslutninger om værdigrundlag og ændringer i vedtægterne. Repræsentantskabet godkender også AUB’s regnskab.

De overordnede rammer, som repræsentantskabet fastsætter, udgør organisationsbestyrelsens arbejdsgrundlag i det daglige politiske arbejde og når beslutninger skal føres ud i livet.