Vær med i et udvalg

Ad hoc og faste udvalg

Hvis du har et forslag til en aktivitet eller et socialt projekt i Morbærhaven, så kan du foreslå at man på afdelingsmødet nedsætter et udvalg til at gennemføre det.

Udvalg kan også nedsættes af afdelingsbestyrelsen mellem afdelingsmøderne.

I Morbærhaven har vi en lang række udvalg.

    • Gruppeudvalget
    • Kontorudvalget
    • Nøgleudvalget
    • Haveudvalget
    • Infoudvalget
    • SoMe-udvalget
    • Klagenævnet og Indstillingsudvalget (KNIU)

*Du kan læse mere om de enkelte udvalg på siden om Afdelingsbestyrelsen.

Hvis der på et afdelingsmøde besluttes, at et udvalg skal oprettes, skal der vælges medlemmer til udvalget på mødet. Et udvalg kan ikke oprettes uden medlemmer. Det skal også besluttes af afdelingsmødet, hvis udvalget skal have en budgetramme, og hvem der i så fald skal forvalte denne. 

De fleste udvalg bliver oprettet for en tidsbegrænset periode og til at løse en konkret opgave, men enkelte udvalg er faste udvalg.