Oprydning i cykelskure og depotrum

Vi har i dags dato udsendt en varsling til samtlige beboere på email angående gennemgang af cykelskure og depotrum i udgangen af oktober 2024.

Vi gennemgår årligt cykelskure og depotrum for at sikre os at adgangsforholdene osv. er efter forskrifterne og at der ikke henstår glemte ting og sager eller ting der ikke hører til i rummene.

Angående cykelskure

For cykelskurene skal vi gøre opmærksom på at der iflg. Morbærhavens Ordensregler (§1A) kun må opbevares cykler og løbehjul i cykelskurerne.

Alt andet der bliver opbevaret i cykelskuret som fx, men ikke begrænset til, bildæk, tagbokse, cykeltrailere og scootere vil blive fjernet om ca. 3 måneder og vil blive bortskaffet med det samme.

Angående depotrum

Alt der opbevares i depotrummet skal være mærket med lejlighedsnummer, navn og dato.

Opbevaring i depotrummet skal ske på en sådan måde at der er fri passage fra døren til el-tavlen som skitseret på det vedhæftede billede der også er ophængt i depotrummene.

Store møbler og tom emballage skal ikke opbevares i depotrummet og alle småting (tøj, bøger, cd mm) skal opbevares i lukkede mærkede kasser/sække.

Om ca. 3 måneder vil vi rydde hvad der ikke er mærket og det vil blive bortskaffet med det samme.

Med venlig hilsen

Administrationskontoret