Tag-arkiv: beboerdemokrati

Indkaldelse til afdelingsmøde 2023

Så er det tid til årets afdelingsmøde. Læs med herunder for at blive klogere på hvad det har af betydning for dig.

 
Vil du gerne have indflydelse på om huslejen stiger? Vil du være med til at bestemme hvad der skal ske med Morbærhaven? Sidder du inde med en masse gode idéer, store eller små visioner eller bare en god portion gå-på-mod? Så er det nu du skal spidse ører!
 
Søndag d. 10. september. 2023 kl. 11:00
Her afholdes Morbærhavens årlige afdelingsmøde. Afdelingsmødet afholdes i Fællessalen, Center 4, Morbærhaven 16, 1. sal.
 
Hvad er et afdelingsmøde???
Afdelingsmødet er beboerdemokratiets højdepunkt. Det er her, at de store og vigtige beslutninger for Morbærhaven og alle os beboere træffes. Det er her, at alle vores meninger skal høres. De beslutninger, vi træffer på afdelingsmødet, skal både afdelingsbestyrelsen, administrationen og organisationsbestyrelsen rette sig efter.
 
Budgetter og nye tiltag
På afdelingsmødet skal vi bl.a. tage stilling til de mange gode forslag fra os beboere, som fx sansehave, parkeringspladser, kæledyr, udendørs fitness og meget andet! Det er også her, at vi skal godkende Morbærhavens driftsbudget for det kommende år (2024).
Du kan i oversigten herunder se hvilken betydning de forskellige forslag har for din husleje fra næste år. Du kan se det samlede og udspecificerede budget på det indlagte ark.

Få indflydelse i det daglige
Det er også på afdelingsmålet at vi beboere skal vælge medlemmer til afdelingsbestyrelsen og Albertslund Ungdomsboligers (AUB) repræsentantskab. Du har mulighed for at stille op til valg ved personligt fremmøde på afdelingsmødet.
 
Læs mere
Du kan læse mere om bl.a. afdelingsbestyrelsens arbejde og opgaver på hjemmesiden:
http://aub.dk/vaer-med
 
Vi byder på frokost
Afdelingsbestyrelsen sørger selvfølgelig for lækker forplejning i form af smørrebrød, snacks og drikkevarer til de fremmødte.
 
Den officielle indkaldelse samt relevante bilag er blevet sendt til din email og kan desuden findes på hjemmesiden: