CORONAVIRUS  – Opdatering 18/3-2020

CORONAVIRUS  

I henhold til Statsministerens pressemeddelelse d. 17/3-2020 er der nu nye tiltag for at mindske risikoen for smitte med Coronavirus i Morbærhaven. 

Disse forholdsregler træder i kraft 18/3-2020 kl. 10.00. AUB genevaluerer forholdsreglerne når det er nødvendigt og senest d. 27/3-2020. 

Gruppeaktiviteter 

  • Al adgang til motionslokalerne afskæres. Lokalerne er hermed lukket, i henhold til det påbud der lovmæssigt er kommet ved pressemeddelelsen d. 17/3-2020. De der har adgang nu, har det igen lige så snart Statsministeren og Sundhedsstyrelsen melder ud det er okay igen. 
  • Hvis man færdes i gruppelokalerne der ikke er lukkede, vil vi på det kraftigste anbefale at man maksimalt er 10 mennesker.  
  • Det er frit for de enkelte grupper om lokalet ønskes lukket for medlemmer. Dette skal, i henhold til beskeden fra AUB d. 12/3-2020, stadig foregå ved at kontaktpersonerne kontakter AUB eller AB med forklaring om hvorfor det ønskes.  

Beboerdemokratiet 

  • Bestyrelsesmødet d. 19/3-2020 er aflyst grundet bestyrelsens størrelse i henhold til påbuddet mod at mødes mere end 10 personer. 
  • Bestyrelsesmødet d. 2/4-2020 er som udgangspunkt ikke aflyst, men hvis påbuddet om forsamlinger forlænges vil mødet muligvis blive afholdt over Skype, mere info vil komme hvis det bliver nødvendigt. 
  • Fællesmødet 16/4-2020 er som udgangspunkt ikke aflyst.  

Fællessalen og festlokalet 

  • Vi opfordrer på det kraftigste til at alle arrangementer i både fællessalen og festlokalet aflyses, i første omgang resten af marts, men muligvis længere frem i tiden. 
  • De der har lejet festlokalet mellem 18/3-2020 og 30/4-2020 kan frit få refunderet lejen og depositum hvis man ikke ønsker at afholde sit arrangement alligevel. 
  • Det vil ikke være muligt at reservere/leje Fællessalen eller festlokalet så længe der er påbud mod forsamlinger. Vi melder ud når der igen er åbent for reserveringer/leje. 

Vaskerierne 

  • Udvis forsigtighed og vent eventuelt udenfor hvis der er flere inde at vaske. 
  • Brug www.aub.dk/vaskerioversigt til at tjekke om der er ledige maskiner inden I bevæger jer mod vaskeriet 

Administrationen og beboerkontoret – forholdsreglerne for Administrationen fungerer rigtig fint og fortsætter derfor som beskrevet 12/3-2020. Beboerkontoret holder lukket pr. d. 18 marts 2020 til den 1. April 2020

Pas på jer selv og hinanden 

Formandskabet for boligorganisationen (AUB) og bestyrelsen for Afdelingen og Beboerforeningen (AB)