Depotrum

Om depotrummet
For enden af hver gang er der et teknikrum, som gangens beboere ikke har adgang til. Teknikrummet indeholder bl.a. komponenter til Morbærhavens netværk samt varmtvands­beholderen til gangens varme brugsvand. Modsat teknikrummet, ud mod haven, findes et fælles depotrum som står til rådighed for gangens beboere. Du kan låse depotrummet op med din lejlighedsnøgle. Depotrummet er ikke større end ca. 1,60 x 2,20 meter og du må derfor vise hensyn overfor dine medbe­boere. Skriv dit navn og lejlighedsnummer på de ting, som du stiller i depotrummet.

Der er et elskab på bagvæggen af depotrum­met. Adgangen til dette skal skal holdes fri.

Depotrummet er gangens fælles ansvar. Hvis jeres depotrum er groet til med gammelt ragelse, bør i aftale en fælles oprydningsdag. Husk at give alle besked i god tid, så I ikke risikerer at smide private ejendele ud for en beboer, som stadig bor her.

Selvom alle gangens beboere kan åbne for depotrummet med hver deres lejligheds­nøgle betyder det ikke, at alle har samme nøgle – din nabo kan altså ikke låse din hoveddør op.

depotrumBillede af depotrummet