Syn

Forsyn og Istandsættelse

Se siden – Istandsættelse. Her får du info omkring forsyn, samt gode råd til hvad der skal sættes i stand ved fraflytning.

Fraflytningssynet

På selve fraflytningsdagen bliver din lejlighed synet af inspektøren eller inspektørassistenten.
Du bliver indbudt til at deltage i synet, så kan du sikre, at alt går korrekt til. Du kan ikke selv vælge synstidspunkt og selve synet tager normalt 15 minutter.
Umiddelbart efter synet skal du aflevere dine nøgler.

På synsdagen er det altså for sent at gå i gang med at reparere skader i lejligheden. Efter gennemgangen af synsrapporten vil du blive bedt om at underskrive rapporten. Du skriver alene under på, at synet er gennemført og at du modtager en kopi af rapporten. Underskriften betyder ikke, at du har accepteret de vedligeholdelsearbejdet der står i rapporten. Hvis du ikke deltager i synet eller nægter at underskrive, vil boligselskabet sende dig en kopi af synsrapporten med anbefalet post. Udgiften hertil pålægges fraflytteafregningen. Er du utilfreds med synet eller fraflytterafregningen skal du klage til administrationen.
Afviser de din klage, kan du gå videre til boligklagenævnet.

Har du ikke mulighed for at deltage i synet skal du aflevere nøglerne senest dagen efter på administrationskontoret. Hvis nøglerne ikke afleveres, vil det koste dig en ny låse-cylinder.  Husk også at aflevere vaskechippen. Beboerkortet skal ikke afleveres, men du må gerne klippe det i stykker og smide det væk.