Tag-arkiv: mindfulness

Kom til mindfulness med præsten

Tirsdag den 5. december kl. 17-18:30 kommer præst Gunilla Kromann Haarsted og mindfulnessinstruktør Lisa Klint til Morbærhaven med deres tilbud om øvelser i afslapning og nærvær. Det er ved at være en fast tradition, og de håber på mange tilmeldinger.

“Julen kan være en presset tid for mange. Derfor er det en god ide at arbejde med at forholde sig med accept og uden fordømmelse til det vilkår, at december ikke kun byder på hygge og stearinlys, men også travlhed og svære følelser,” siger Gunilla Kromann Haarsted.

Undervisningen er tilrettelagt for unge og foregår i Center 4 i Morbærhaven tirsdag den 5. december kl. 17-18:30. Det er gratis med kræver tilmelding til Gunilla på gkh@km.dk. Det kræver ikke forudgående meditationserfaring, og du behøver ikke bo i Morbærhaven for at være med.

Efterårsmindfulness i Morbærhaven

Onsdagene 9. og 30. oktober kl. 17.00-18.30 er der igen mindfulness i Morbærhaven. Det sker i Center 4. Og der er stadig ledige pladser.
»Sidste år var det en stor succes med mindfulness i Morbærhaven, så der er et behov for det, vi laver. Jeg håber derfor, at vi også denne gang kan få mange tilmeldinger,« siger Gunilla Kromann Haarsted, sognepræst i Herstedøster og præsten i Morbærhaven.
Det er hende, der sammen med mindfulnessinstruktør Lisa Klint står for forløbet.
Der kan være rigtig mange krav at forholde sig til i en helt almindelig hverdag. Og det kan være stressende. Samtidig oplever mange at blive mere triste og mangle energi, når det bliver mørkere udenfor. Derfor inviterer vi til efterårsmindfulness i Morbærhaven. Mindfulness er et redskab, som du kan få gavn af, når du føler dig stresset, og når du oplever ændringer i dit humør. Du vil lære at forholde dig anderledes til tanker, følelser og kropslige fornemmelser.
Mindfulness kan trænes af alle – og mange ser det da også som mental fitness for hjernen. Du vil lære nogle øvelser, der giver ro, afspænding og afslapning, så du vil få friheden til at være den, du er.
Undervisere er Gunilla Kromann Haarsted, sognepræst ved Herstedøster Kirke og præsten i Morbærhaven, og instruktør Lisa Klint, der er certificeret instruktør i mindfulness.
Du behøver ikke kunne komme begge gange.
Hver session indeholder et oplæg, meditation, let yoga, te, stilhed og tid til spørgsmål.
Du behøver hverken være medlem af Folkekirken eller kristen for at være med.

Det er gratis at deltage.

Tilmelding til Gunilla Kromann Haarsted på e-mail gkh@km.dk.

Gunilla

Meget mere mindfulness i Morbærhaven.

Gunilla Kromann Haarsted, sognepræst ved Herstedøster Kirke og præsten for Morbærhaven, er igen klar til et forløb med mindfulness i Morbærhaven.
Det sker onsdagene 24. april og 19. juni, begge gange kl. 17.00-18.30 i Center 4 i Morbærhaven.

Sammen med Lisa Klint, der er certificeret instruktør i mindfulness, er der sammensat et program, hvor alle kan være med.

Pris: Det er gratis at deltage.
Tilmelding til Gunilla Kromann Haarsted på e-mail gkh@km.dk.

Kender du nogen, som godt kunne tænke sig at være med, er de også velkomne. Man behøver ikke bo i Morbærhaven for at tilmelde sig.
»Oplever du uro og tankemylder, eller føler du dig stresset? Så kom til dette forløb,« siger Gunilla Kromann Haarsted og fortsætter:

»Mindfulness er et redskab, som du kan få gavn af, når du møder udfordringer på studiet og føler dig stresset. Du vil lære at forholde dig anderledes til tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Mindfulness kan trænes af alle – og mange ser det da også som mental fitness for hjernen. Du vil lære nogle øvelser, der giver ro, afspænding og afslapning, så du vil få friheden til at være den, du er, og gå i den retning, der er vigtig for dig.«

Øvelserne er baseret på MBSR, der står for Mindfulnessbaseret stressreduktion.

Det kræver ikke forudgående meditationserfaring. Hver session indeholder et oplæg, meditation, let yoga, te, stilhed og tid til spørgsmål. Du behøver ikke kunne komme begge gange for at deltage.

Undervisere
Gunilla Kromann Haarsted, sognepræst og præsten for Morbærhaven.

Lisa Klint, Center for Fokus, certificeret MBSR-instruktør fra Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, og University of Massachusetts. Lisa Klint er foredragsholder, coach og mental health coach. Lisa har 20 års ledelseserfaring og mere end 500 1:1-coaching sessioner om året. Lisa er medlem af Mindfulnessforeningen – din garanti for etiske retningslinjer og evidensbaseret uddannelse.

Mindfulness i Fællessalen

Der kan være nok at holde styr på i hverdagen. Derfor indbyder præsten i Morbærhaven, Gunilla Kromann Haarsted, nu til et forløb med tre gange mindfulness.

»Mindfulness giver nogle værktøjer, så man kan få en mindre stresset hverdag. Som ung studerende – og som ung i det hele taget – er der mange forventninger, der til tider kan være svære at leve op til. Her kan mindfulness være et godt redskab,« siger Gunilla Kromann Haarsted.

Der er tale om et forløb over tre gange, nemlig onsdagene 12. og 19. september og 3. oktober kl. 17.00-18.30. Hver session indeholder et oplæg, meditation, let yoga, te, stilhed og tid til spørgsmål.

»Mindfulness kan trænes af alle, og mange ser det da også som mental fitness for hjernen. På kurserne kan man lære nogle øvelser, der giver friheden til at være den, man er, og gå i den retning, der er vigtig for én,« siger Gunilla Kromann Haarsted.

Øvelserne er baseret på MBSR, der står for Mindfulnessbaseret stressreduktion. Derfor bliver kurset afholdt i samarbejde med Lisa Klint, Center for Fokus. Hun er certificeret MBSR-instruktør fra Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, og University of Massachusetts Universitet, USA.

Tilmelding på e-mail gkh@km.dk.