Ingen strøm
Jeg har ingen strøm
Hvis der pludselig ikke er strøm på kontakterne i din stue, så tjek om køleskabet og kogepladerne stadig virker. Hvis de gør, er din 10 amperes sikring sandsynligvis sprunget. Hvis kogepladerne eller køleskabet ikke virker, men der stadig er strøm på kontakterne i stuen er det sandsynligvis en af 16 amperes sikringerne, der er gået. Det kan også være, at køleskabet eller kogepladerne i stykker, men det er sjældent, at begge kogeplader går i stykker på én gang. Har du mistanke til køleskabet, så tjek at det ikke bare er pæren, der er sprunget. Hvis køleskabet er tændt, og du lader lågen stå åben, bør kompressoren starte efter senest et par minutter. Gør den det, er det bare pæren, der er sprunget. Hvis der er skruet op for dit køleskab og du lader lågen stå åben, bør kompressoren springe an efter senest nogle minutter. Gør den det, er det bare pæren der er sprunget.
Hvis der hverken er strøm i køkkenet eller i stuen, kan det være HPFI-relæet der er slået fra. Prøv at slå det tilbage på “1” og se, hvad der sker. Hvis det heller ikke løser problemet, så forhør dig hos dine naboer om de har strøm. Hvis det er aften, kan du kigge på gangene og parkeringspladserne for at se, om der er lys. Hvis ikke, har hele Morbærhaven mistet strømmen – det sker nogle gange, og så må man bare vente, til det bliver fikset. Boligselskabet afbryder aldrig for strømmen på grund af manglende betaling. Betaling for strøm opkræves sammen med huslejen, og betaler du ikke, vil din lejlighed blive opsagt.
I tilfælde af større nedbrud kan du uden for normal åbningstid kontakte vagttelefonen. Telefonnummeret står under “Kontakt” fanen.
Vagttelefonen må ikke benyttes til at fejlmelde defekte køleskabe, sprungne sikringer eller lignende, da disse kan vente til næste hverdag.
Almindelig fejlmelding foregår til Administrationskontoret i deres åbningstid.