Fotogruppen

Velkommen

Gruppebeskrivelse

Morbærhavens Fotogruppe er et fællesskab for alle beboere i Morbærhaven med interesse for fotografi – uanset om du er nybegynder eller erfaren fotorentusiast.

Hvad laver vi?

  • Månedlige møder: Vi mødes fast én gang om måneden til udveksling af idéer, hygge og planlægning af kommende aktiviteter.

  • Fotoshoots i studiet: Vores primære omdrejningspunkt og aktiviteter har udgangspunkt i fotoshoots i Morbærhavens eget fotostudie.

  • Events og workshops: Gruppen arrangerer i fællesskab løbende forskellige events, herunder:
    • Workshops i brug af fotostudiet og lyssætning
    • Workshops i retouchering og billedbehandling
    • Udstillinger af beboernes billeder

Udstyr

Gruppen råder over et fuldt udstyret fotostudie, som alle
medlemmer og beboere i Morbærhaven har mulighed for at benytte:

3 stk
profoto flash lamper

1 stk profoto single pin trigger der virker til alle dslr og
mirrorsless med flash sko

Adskellige fotobaggrunde i forskellige farver

Adskellige fotostativer

Adskellige reflektorer med hhv hvid / sølv difusers

Adskellige softboxe med og uden grid

1 beauty dish

2 stk barndoors til rim / kant lys

1 canon farveprinter til print

Skæreværktøjer til at skære pap til billeder kan sættes
i Passepartout

 

Lokale – som er tiltænkt at være et fotostudie værksted

Vi har pt. gang i at få råderum over 1 stk. kamera, 1 stk. computer samt 1 tv, så man kan bruge værkstedet uden selv at skulle medbringe noget dyrt udstyr. Dette er dog ikke før regnskabet er på plads og endeligt afklaret.

Adgang til fotostudiet

Vil du vide mere, eller ønsker du at blive en del af gruppen?

Kontakt os på: foto@aub.dk eller find os på facebook: https://www.facebook.com/groups/253888878142418/

Besked fra kontaktpersonen

Tidligere var gruppen en interessegruppe, hvor vi havde månedlige møder med fotokritik etc.

Det er dog ikke mit ønske at fortsætte det sådan, da vi ikke rigtigt har et gruppelokale med møbler, vi kan gøre dette i, samt det ikke rigtigt bidrog med egentligt kreativt arbejde, som jeg gerne ville have, at værkstedet skulle bruges til.

Det er dog tanken, hvis budgettet går igennem, at vi vil afholde nogle workshops, og gruppe dage/møder, hvor vi kan hygge og sludre og drøfte foto.

Mvh Tonny

Vedtægter

§1. Navn
Gruppens navn er ”Fotogruppen Morbærhaven.”

§2. Formål
Gruppens formål er at give beboerne i Morbærhaven mulighed for at udfolde sig kreativt inden for fotografi. Gruppen har et særligt fokus på studiefotografering samt efterbehandling og redigering, så længe aktiviteterne udføres forsvarligt indendørs og med respekt for ro, orden og det tilgængelige udstyr.

§3. Medlemskab og adgang
Stk. 1. Beboere i Morbærhaven skal underskrive den gældende brugsaftale for at få adgang til fotogruppens lokaler og udstyr.
Stk. 2. Man betragtes som aktivt medlem af gruppen, når man har fået tildelt nøgleadgang.
Stk. 3. Alle beboere i Morbærhaven er velkomne til at være en del af gruppens Facebook-gruppe, uanset om de har nøgleadgang eller ej.

§4. Udvidet adgang og brug af udstyr
Stk. 1. For at få adgang til det professionelle fotostudie, studielamperne (Profoto) samt fotocomputeren (udvidet adgang), skal medlemmet have modtaget en grundlæggende introduktion til korrekt brug og håndtering af udstyret.
Stk. 2. Gruppens to digitale Sony-kameraer er til udlån blandt de aktive medlemmer. Udlån skal ske og registreres i henhold til de til enhver tid gældende retningslinjer for udlån. Udstyret må under ingen omstændigheder overdrages til tredjepart.

§5. Gæster
Stk. 1. Medlemmer kan medbringe op til tre gæster, som ikke bor i Morbærhaven (f.eks. i forbindelse med model- eller portrætfotografering).
Stk. 2. Et medlem, der medbringer gæster, er til enhver tid ansvarlig for, at disse overholder gruppens vedtægter og ordensregler.
Stk. 3. Når fotolokalet og studiet benyttes, skal der altid være et aktivt medlem af gruppen til stede.

§6. Regler for brug af lokalet og udstyr
  • Fotogruppens fælles ejendom (herunder kameraer, objektiver, lamper, computere og tilbehør) må ikke fjernes permanent fra lokalet, medmindre der er tale om godkendt udlån af kameraudstyr.
  • Lokalet og studiet skal altid forlades i opryddet og samme stand, som man fandt det – eller bedre. Alt udstyr skal slukkes og sættes på plads efter brug.
  • Der skal være en god omgangstone i gruppen. Med god omgangstone menes blandt andet ingen sexisme, racisme, queerfobi, vold, chikane eller grænseoverskridende adfærd, herunder i forbindelse med fotografering.
§7. Eksklusion
Ved overtrædelse af vedtægterne, misrøgt af udstyr, tyveri eller ved hærværk, kan et medlem ekskluderes på næste officielle møde ved to tredjedele af de fremmødte medlemmers stemmer.

§8. Ændring af vedtægter
Vedtægterne kan ændres på et officielt møde, såfremt dette varsles over for medlemmerne senest 3 dage i forvejen.

§9. Godkendelse
Ændringer af vedtægterne skal godkendes på et af gruppens officielle møder samt af fællesmødet eller afdelingsmødet i Morbærhaven.

§10. Regnskab
De aktive kontaktpersoner er ansvarlige for at udarbejde et årsregnskab, der løber fra januar til december. Årsregnskabet for det forgangne år skal færdiggøres og forelægges til gruppemødet i januar i det nye regnskabsår.

§11. Sociale medier og moderation
Stk. 1. Det er kun de aktive kontaktpersoner for Fotogruppen, der har administratoradgang til diverse profiler på sociale medier, som er tilknyttet gruppen.
Stk. 2. De aktive kontaktpersoner er som administratorer ansvarlige for at godkende medlemmer til de sociale medieprofiler i overensstemmelse med de gældende regler for medlemskab.
Stk. 3. De aktive kontaktpersoner er ansvarlige for moderering af kommentarer og godkendelse af opslag på gruppens platforme.
Stk. 4. Ved uenighed om en administrators afgørelse om moderation eller udelukkelse af et medlem, kan sagen tages op som et punkt på det næstkommende gruppemøde, hvor det afgøres, om retningslinjerne er blevet overtrådt.

§12. Hovedadministrator (Sikkerhed)
Stk. 1. Morbærhavens officielle Facebook-profil (eller tilsvarende meta-profil administreret af afdelingen) tildeles en administratorrolle i Fotogruppens Facebook-gruppe under skærpede beføjelser.
Stk. 2. Morbærhavens officielle profil har ikke ret til at moderere eller administrere personer eller opslag i Fotogruppens Facebook-gruppe i det daglige.
Stk. 3. Profilen tildeles udelukkende administratorrollen som en teknisk sikkerhed for at sikre kontinuitet, så administratoradgangen ikke går tabt eller blokeres ved udskiftning af gruppens kontaktpersoner.
Stk. 4. Skulle de skærpede beføjelser misbruges, kan overdragelsen af denne adgang tages op til revision med afdelingsbestyrelsen.

Disse vedtægter er tilpasset og godkendt på afdelingsmødet 2026.

Dagsordener og referater for Fotogruppen