Ny i Morbærhaven?
Velkommen til Morbærhaven!
Er du lige flyttet ind, eller er du stadig ved at finde ud af, hvordan det hele fungerer? Så er du landet det rigtige sted.
Her har vi samlet den vigtigste viden til dig, der er ny beboer i Morbærhaven. Du kan læse om dit beboerkort, indflytning, praktisk papirarbejde, din lejlighed, fællesfaciliteter, vaskerier, kæledyr, grupper, aktiviteter og livet i området.
Morbærhaven er mere end bare et sted at bo. Her er fællesfaciliteter, beboergrupper, aktiviteter og et aktivt beboerdemokrati, hvor du som beboer har mulighed for at være med, stille spørgsmål og få indflydelse på dit boligområde.
Kom med rundt i haven
Vi holder introturer for nye beboere hver måned, og det er en oplagt mulighed for en god start i Morbærhaven.
Her tager vi dig med på en guidet tur rundt i Morbærhaven, hvor du kan lære området, faciliteterne og fællesskabet bedre at kende. Vi slutter af med en kort introduktion, hvor du kan stille spørgsmål om blandt andet husleje, internet, TV, fællesmøder og mulighederne for at få indflydelse som beboer. Intromødet holdes hver tredje lørdag i måneden kl. 14.00 ved Beboerkontoret i Center 1.
Det vigtigste, når du flytter ind
Beboerkort
Dit beboerkort er vigtigt, så pas godt på det.
Kortet bliver udleveret sammen med nøglerne til din lejlighed, og det bruges som adgangskort til Morbærhavens faciliteter. Du skal blandt andet bruge det til at få adgang til vaskerierne, tennisbanerne, basketballbanen og til at låne ting på Beboerkontoret. Ved underskrivelse af brugsaftaler hos administrationen eller beboerkontoret, kan du også få adgang til alle grupperum, fx motion, krea og genbrug. Kortet er personligt og må ikke overdrages til andre.
Læs mere her om beboerkortet her.

Papirarbejde og praktiske ting
Når du flytter ind, er der nogle praktiske ting, du skal have styr på.
Det gælder blandt andet husleje, Betalingsservice, forsikring og flytning til folkeregisteret. På siden om papirarbejde kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du flytter ind i Morbærhaven.
Husk, at det er muligt at søge boligstøtte. Læs mere her: https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Boligstoette-oversigt
Læs mere her om papirarbejdet her.

Vigtig viden inden du indretter
Inden du går i gang med at bore, hænge ting op og indrette din lejlighed, er der nogle ting, du skal vide.
Der er blandt andet vægge, hvor du skal være ekstra forsigtig, fordi der kan være vandrør. På siden “Vigtig viden inden du indretter” kan du læse gode råd, der kan spare dig for både bøvl, skader og ekstra udgifter.
Læs mere her om vigtig viden inden du indretter.

Din lejlighed
I Morbærhaven har vi A-ordning. Det betyder, at du som beboer primært har ansvaret for almindelig vedligeholdelse af lejligheden, mens du bor her. Boligselskabet har ansvar for tekniske installationer, men du har stadig pligt til at holde øje med din bolig og reagere, hvis der er problemer.
På hjemmesiden kan du finde guides, manualer og praktisk information om brug og vedligeholdelse af din lejlighed.
Læs mere her om brug og vedligehold af lejligheden.

Fællesfaciliteter og vaskerier
Morbærhaven har mange fællesfaciliteter, som du kan bruge som beboer med dit beboerkort.
Vi har blandt andet fællesvaskerier i centrene, motionsrum, grupperum, fællesområder, tennisbane, basketballbane og meget mere. På introturen viser vi dig rundt, så du kan se, hvor tingene ligger, og hvordan du bruger dem.
Læs mere her om fælles faciliteterne.

Grupper og aktiviteter
Morbærhaven er mere end bare et hjem under studiet.
Her er mange forskellige grupper, aktiviteter og fællesområder, hvor du kan møde andre beboere, være med i fællesskabet og få Morbærhaven til at føles ekstra specielt.
I Morbærhaven kan du nemlig finde et hav af interessegrupper. Blandt andet motions, musik, gamer, krea, sløjd, genbrug, brætspil, fiskeri osv.
Kig i kalenderen for at se, hvad der sker i haven.
Læs mere her om alle grupperne.
Se Morbærhavens kalender her.

Kæledyr
Du må gerne have almindelige kæledyr i Morbærhaven, men der gælder særlige regler for katte og hunde. Katte og hunde skal registreres på Beboerkontoret senest en måned efter indflytning eller anskaffelse.
Hold dig opdateret
Der sker meget i Morbærhaven, og den bedste måde at følge med på er at holde øje med:
- Aub.dk
- Aub.dk/nyheder
- Infoskærmene på vaskerierne og beboerkontoret
- Facebooksiden: Morbærhaven anno 2026
- Instagram: Morbaerhaven2026
- Kalenderen på hjemmesiden
Har du spørgsmål til introturen eller til dit velkomstmateriale, kan du skrive til:
Velkommen hjem
Vi håber, du bliver glad for at bo her.
Morbærhaven er et sted, hvor hverdagen bliver lidt nemmere, når man kender faciliteterne, fællesskabet og de praktiske ting. Derfor håber vi, at du vil bruge hjemmesiden, hvor du kan følge med i, hvad der sker i området, og at du vil tage med på en introtur rundt i haven.
Vi ses derude!
Morbærhavens Infoudvalg