Hvem bestemmer hvad?

Almen ungdomsbolig

AUB står for Albertslund Ungdomsboliger, men kunne også stå for Almen Ungdomsbolig. Det, at vores boliger er almene, gør det til noget helt specielt at bo Morbærhaven. Det betyder nemlig, at du er sikret en lang række rettigheder gennem almenlejeloven, og især vigtigt er det, at du har adgang til et stærkt beboerdemokrati.

Beboerdemokrati betyder, at du som beboer i AUB Morbærhaven har langt større indflydelse på dine boligforhold og boligselskabet som helhed, end du ville have haft, hvis du havde boet på et almindeligt kollegie. Beboerdemokratiet indebærer, at du selv kan bestemme over din egen bolig og også kan være med til at påvirke udviklingen i Morbærhaven – og i AUB – i mange år fremover.

Men hvem bestemmer hvad i det daglige?

Lejligheden

Indenfor væggene af din egen lejlighed har du selvstændig kontrol. Det betyder, at hvis du har lyst til at ændre farven på væggene, installere en ny badeværelsesvask, skifte bruserhovedet, eller opgradere en lampe i køkkenet, så har du mulighed for det.

I praksis anbefales det at henvende sig på administrationen, hvis man ønsker at lave større forandringer i lejligheden. De kan bedst vejlede dig om, hvordan du kan gøre det. 

Du har frihed til at træffe beslutninger i din lejlighed, så længe du overholder de regler, der er fastlagt på afdelingsmødet.

Afdelingsmødet

På afdelingsmødet samles alle beboerne i Morbærhaven for at træffe beslutninger, der gælder for os alle.

På mødet skal vi blandet andet beslutte, hvilke opgaver der skal sættes i gang det kommende år. Skal cykelskurene males? Skal der sættes penge af til nye boldbaner? Skal der holdes sommerfest? Det kan være mange forskellige forslag på afdelingsmødet, men det er også her, budgettet for det kommende år behandles. Beboerne er med til at bestemme, hvordan huslejen for det kommende år forsættes.

På afdelingsmødet fastlægger beboerne også reglerne for vedligeholdelse og forbedringer i Morbærhaven samt eventuelle ændringer i husordenen. 

Det er også på afdelingsmødet, at du og øvrige beboere har mulighed for at stille op til valg til afdelingsbestyrelsen.

Afdelingsbestyrelsen

Tillykke! Du har stillet op til valg på afdelingsmødet og er nu valgt til afdelingsbestyrelsen. I afdelingsbestyrelsen er det dog ikke kun dine egne mærkesager, du skal repræsentere. Vores opgave er at sikre, at alle beboere i Morbærhaven og deres interesser bliver repræsenteret. 

Det er blandt andet afdelingsbestyrelsens ansvar at sikre, at der indkaldes til afdelingsmøder, hvor vi alle har mulighed for at stille forslag og træffe beslutninger om fremtiden for Morbærhaven.

Afdelingsbestyrelsen må også stille forslag, men det er afdelingsmødet, der træffer endelige beslutningerne.

Forud for afdelingsmøderne forbereder afdelingsbestyrelsen møderne i samarbejde med AUB. Efter afdelingsmødet skal de vedtagne forslag og det godkendte budget omsættes til handling. Afdelingsbestyrelsen spiller en særlige vigtig rolle her, da det er gennem os, at beboerne løbende kan få indflydelse på den praktiske gennemførelse af arbejdet, selvom det udføres af ansatte i AUB. 

Repræsentantskabet

Hvis din til at påvirke ikke er slukket endnu, kan du stille op til valg til repræsentantskabet. Her du kan få indflydelse på, hvordan de større boligpolitiske beslutninger skal træffes. Da Albertslund Ungdomsboliger kun har én boligafdeling, vælges hele repræsentantskabet blandt beboere i Morbærhaven. Derfor er der også ofte en betydelig overlapning mellem medlemmerne af afdelingsbestyrelsen og repræsentantskabet. 

i modsætning til afdelingsbestyrelsen er det i repræsentantskabet, at de store, overordnede boligpolitiske rammer for hele organisationen diskuteres. Det inkluderer AUB’s vedtægter, værdigrundlag og boligpolitiske målsætninger.

Måske mest vigtigst af alt er det repræsentantskabet, der vælger medlemmerne til organisationsbestyrelsen.

Organisationsbestyrelsen

På et repræsentantskabsmøde stiller Morten op til organisationsbestyrelsen og bliver valgt. Dermed er han nu en del af den daglige politiske ledelse i Albertslund Ungdomsboliger.

Som medlem af organisationsbestyrelsen følger der et juridisk og økonomisk ansvar for hele AUB og Morbærhaven. I organisationsbestyrelsen er du med til at udarbejde budgettet for AUB og træffe beslutninger om nybyggeri, prioritering af projekter samt boligselskabets langsigtede strategi.

Organisationsbestyrelsens opgave at sikre en god og effektiv drift af hele organisationen, således at udgifterne for beboerne holdes på et rimeligt niveau. Sidst men ikke mindst har organisationsbestyrelsen det overordnede ansvar for at sikre gode rammer for et aktivt beboerdemokrati.

Administrationen

I Albertslund Ungdomsboliger benytter vi os af administrationydelser fra Kollegiernes Kontor i København (KKIK). Det er organisationsbestyrelsens ansvar løbende at evaluere administrationsaftalen. KKIK er ansvarlig for den daglige drift af Morbærhaven, herunder ansættelse af passende personale til at håndtere de forskelligeartede opgaver i boligområdet.

Når du eller en anden beboer har behov for assistance i din lejlighed, vil administrationens ejendomsfunktionærer normalt tage sig af opgaven eller sikre, at der sendes assistance, hvis nødvendigt. 

Administrationen varetager også udlejning af boligerne samt opskrivning, opkrævning afregninger af husleje med den enkelte beboer.