KREA gruppen
Velkommen
Gruppebeskrivelse
Hvis du går med en lille kreativ person i maven, eller bare godt kan lide at udtrykke dig kreativt, så er det KREA du skal være en del af.
KREA er en af Morbærhavens dejlige grupper, hvor man har mulighed for at komme op i vores lokaler arbejde kreativt.
Vi er placeret på førstesalen i center 3, hvor det er muligt at at sidde og arbejde. I lokalet er der borde og symaskiner til rådighed. Hvis man godt kan lide at male skal man dog selv medbringe disse ting.
Det er muligt at at få en kasse til sine igangværende projekter.
Der holdes møde kl 18:30 hver 3. søndag i måneden, og der vil i løbet af året komme forskellige kurser som vil blive annonceret i Det Sædvanlige Fis.
Hvis der er spørgsmål så skriv til vores mail: krea@aub.dk
Krea på facebook: http://www.facebook.com/groups/krea.mbh/
Vedtægter
Disse vedtægter blev sidst ændret på fællesmødet 16. juni 2022.
§1. Gruppens navn er ”Krea-gruppen.”
§2. Gruppens formål er, at give beboerne i Morbærhaven mulighed for, at udfolde sig kreativt, så længe det er forsvarligt at gøre indendørs, også med hensyn til støj og roderi.
§3. For at blive medlem af gruppen skal man møde op til et af gruppens officielle møder.
§4. Medlemmer skal deltage i 2 møder eller arrangementer i kreagruppen for at få nøgleadgang til krealokalet. For at få adgang til depotrummet (udvidet adgang) skal et medlem have deltaget på 3 møder indenfor 6 måneder.
§ 5. Medlemmer kan medbringe op til tre gæster, som ikke bor i Morbærhaven.
Stk 2. Et medlem, der medbringer gæster, er til enhver tid ansvarlig for, at disse opfører sig efter vedtægterne.
Stk 3. Når lokalet benyttes, skal der altid være et aktivt medlem af gruppen til stede
§6. Regler for brug af lokalet:
- Kreagruppens fælles ejendom må ikke fjernes fra lokalet.
- Lokalet skal altid forlades i samme stand som man fandt det, eller bedre.
- Der skal være en god omgangstone.
[med god omgangstone menes der ingen sexisme, racisme, queerfobi, vold osv.]
§7. Ved overtrædelse af vedtægterne, ved tyveri eller ved hærværk, kan man ekskluderes på næste officielle møde ved to tredjedele af de fremmødte medlemmer.
§8 Vedtægterne kan ændres på et officielt møde, såfremt dette varsles senest 3 dage i forvejen..
§9. Ændringer af vedtægterne skal godkendes på et af gruppens officielle møder og af fællesmødet.
[Slut på tekst.]