Stil et forslag
Der er plads til både ambitiøse og farverige forslag
Sidder du inde med en idé, som du tænker kunne skabe en fed forandring til Morbærhaven? Så kan du stille det som et forslag på det næste afdelingsmøde. Det er (nærmest) kun fantasien, der sætter grænserne, men det kan alligevel være en god idé at overveje, om forslaget også er til glæde for andre beboere.
Eksempler på forslag kunne være; Skal være tilladt at have kat? Kan vi male alle hegn grønne? Kan vi bygge en swimmingpool? Selvom forslagene kan være forskellige og farverige, så er det vigtigt, at du gør dit forslag så konkret som muligt. Det dur f.eks. ikke at skrive:
“Hej, jeg synes ikke, man skal have lov til at høre musik om aftenen. Hilsen Jens.”
Så hvordan skal forslaget så se ud?
Først og fremmest er det vigtigt, at der kan stemmes ja eller nej til forslaget. Og så er det vigtigt, at forslaget er præcist beskrevet, så der ikke opstår tvivl for dem, der skal stemme.
Et godt, men simpelt forslag kunne f.eks. formuleres: “Der må kun spilles højt musik (+60dB) i tidsrummet kl. 10:00 og 22:00”
Det vil typisk også hjælpe dit forslag hvis du kort forklarer, hvorfor du stiller forslaget.
For eksempel: “Støjen fra naboernes subwoofere og højtlydte hverdagsfester generer de øvrige beboere. Derfor synes jeg, det er en god idé, at have en regel om højt musik.”
Husk desuden at skrive dit navn og adresse på forslaget.
Indkomne forslag til afdelingsmødet skal være afdelingsbestyrelsen hænder senest senest 2 uger før mødet.
Forslag bekendtgøres for afdelingens beboere senest 1 uge før mødet.
Du skal sende dit forslag til afdelingsbestyrelsen på ab@aub.dk – angiv meget gerne “forslag til afdelingsmøde” i emnefeltet for at lette afdelingsbestyrelsens opgave med at finde forslagene og undgå fejl.
Beboerne bestemmer, og beboerne betaler
Hvis et forslag koster penge at gennemføre, skal administrationen inden afdelingsmødet beregne økonomien og om det vil påvirke huslejen. Beregningerne bliver vedlagt forslaget og indgår i budgettet for det efterfølgende år. Budgettet skal, ligesom alle forslag, godkendes på afdelingsmødet. Det er nemlig beboerne i en boligafdeling, som betaler alle udgifter i boligafdelingen.