Find vej
Find vej til Morbærhaven
Albertslund Ungdomsboligers eneste afdeling, Morbærhaven, ligger i det nordlige Albertslund, lige syd for Vestskoven og tæt på grænsen til Glostrup mod øst. Det er meget nemt at komme til Morbærhaven, hvad enten du kører i bil eller vælger bus og S-tog. Læs nedenfor rutebeskrivelse for de forskellige transportformer.
Rutebeskrivelse med bil
Hvis du kører ad motorringvej 4 (Ballerup-Tåstrup):
Skal du tage afkørsel 4 (“Albertslund N”). Når du kommer op på broen, drejer du mod øst. Hvis du kommer nordfra, drejer du til venstre. Kør herefter ned igennem skoven, og ved det første lyskryds efter broen drejer du til højre. Kør blot nogle få meter, indtil du når en rundkørsel, hvor du skal køre 3/4 rundt, svarende til et venstresving. Nu befinder du dig på Gammel Landevej, hvor du passerer boligbyggeriet “Galgebakken” på højre hånd. Fortsæt lige ud, indtil vejen drejer mod højre, og følg den uden at køre ind ad den røde port. Drej til venstre, første gang det er muligt. Du er nu på Trippendalsvej, hvor Morbærhaven er beliggende. Cirka 1 km nede ad Trippendalsvej vil du se et skilt for “Coop 365” og “Vestegnens Pizzeria”. Morbærhaven ligger umiddelbart herefter på venstre hånd.
Hvis du kører ad Roskildevej:
Hvis du vælger at køre ad Roskildevej og kommer fra byen, vil du først se Coops store centrallager på venstre side og en Shell-tankstation på højre side. Lige efter tankstationen drejer du til højre ad Roholmsvej, og følg den opad. Passér to trafiklys og fortsæt til det tredje, hvor Roholmsvej ender i et T-kryds. Her drejer du til venstre. Umiddelbart efter dette T-kryds vil du se et busstoppested på højre hånd, og lige bagved er den østlige indkørsel til Morbærhaven.
Rutebeskrivelse med S-tog og bus
Fra Glostrup Station:
Linje 141 mod Albertslund St: Efter 5-10 min kan du se et vandtårn på højre side. Derefter drejer vejen 90 graders til venstre, og fortsæt nu ligeud i ca. 2.5 km ad Trippendalsvej. Der er 2 lyskryds på denne strækning. Mellem det første og andet lyskryds kan du se en stor rød bygning på højre hånd (Herstedøster Skole). Morbærhaven ligger lige efter det 2. kryds.
Linje 149 mod Albertslund St: Denne linje kører gennem industrikvarteret nord for Glostrup. Afhængigt af tidspunktet på dagen kan ruten variere, så fortvivl ikke, hvis du ikke lige kan genkende ruten. Efter industrikvarteret drejer bussen til højre ad Trippendalsvej. Morbærhaven ligger lige efter næste lyskryds, hvor der også er en stor rød bygning på højre hånd (Herstedøster Skole).
Fra Albertslund Station:
Linje 141 mod Glostrup St: På et tidspunkt drejer bussen til venstre, hvor du har en Q8 på højre hånd. Tre kryds senere når du Trippendalsvej. Her skal du stå af ved 2. eller 3. stoppested.
Linje 143 og 144 mod Ballerup St: Bussen krydser jernbanen, fortsætter over Roskildevej, drejer til højre ved politistationen, og derefter til venstre ad Roholmsvej og til venstre ad Trippendalsvej. Her skal du stå af ved 2. eller 3. stoppested.
Linje 149 mod Glostrup St: Bussen krydser jernbanen, fortsætter over Roskildevej, passerer politistationen og drejer til højre ad Kærmosevej. Næste drejning til højre fører dig til Trippendalsvej. Her skal du stå af ved 2. eller 3. stoppested.
Fra Ballerup station:
Linje 143 og 144 mod Albertslund St eller Vallensbæk St: Bussen kører over en motorvejsbro og lidt efter når bussen en rundkørsel, hvor du kører 3/4 rundt. Bussen kører over en motorvejsbro og når en rundkørsel, hvor du skal køre 3/4 rundt. Efter et skarpt højresving, drejer bussen til venstre ca. 300 meter senere. Nu er du på Trippendalsvej. Her skal du stå af ved 2. eller 3. stoppested.