Afdelingsmøde i Morbærhaven 2025

Så er det tid til årets afdelingsmøde. Læs med herunder for at blive klogere på hvad det har af betydning for dig.

Vil du gerne have indflydelse på om huslejen stiger? Vil du være med til at bestemme hvad der skal ske med Morbærhaven? Sidder du inde med en masse gode idéer, store eller små visioner eller bare en god portion gå-på-mod? Så er det nu du skal spidse ører!

Søndag d. 14. september. 2025 kl. 11:00 afholdes Morbærhavens årlige afdelingsmøde. Afdelingsmødet afholdes i Fællessalen, Center 4, Morbærhaven 16, 1. sal.
(Husk at medbringe dit beboerkort eller kvittering på betalt husleje.)

Hvad er et afdelingsmøde???

Afdelingsmødet er beboerdemokratiets højdepunkt. Det er her, at de store og vigtige beslutninger for Morbærhaven og alle os beboere træffes. Det er her, at alle vores meninger skal høres.

Budgetter og nye tiltag

På afdelingsmødet skal vi bl.a. tage stilling til de mange forslag fra beboere! Det er også her, at vi skal godkende Morbærhavens driftsbudget for det kommende år (2024).

Du kan se samtlige indkomne forslag, samt det samlede og udspecificerede budget i indkaldelsen du har fået på e-mail eller via hjemmesiden hér.

Skulle du ikke have modtaget indkaldelsen via din e-mail bedes du kontakte administrationskontoret for at sikre dig at din e-mail adresse er korrekt og opdateret.

Få indflydelse i det daglige

Det er også på afdelingsmødet at vi beboere skal vælge medlemmer til afdelingsbestyrelsen og Albertslund Ungdomsboligers (AUB) repræsentantskab. Du har mulighed for at stille op til valg ved personligt fremmøde på afdelingsmødet.

Læs mere

Du kan læse mere om bl.a. afdelingsbestyrelsens arbejde og opgaver hér.

Vi byder på frokost

Afdelingsbestyrelsen sørger selvfølgelig for lækker forplejning i form af smørrebrød, snacks og drikkevarer til de fremmødte.

Husk at medbringe dit beboerkort eller kvittering på betalt husleje.