Faciliteter
Faciliteter
Omdrejningspunket for en stor del af det sociale liv i Morbærhaven er grupperne. Alle aktivitetsgrupper i Morbærhaven er åbne for alle interesserede beboere.
Morbærhaven huser også over en række faciliteter, som fx et festlokale og vores beboer værtshus.
Fællesvaskerier i alle centre
Vaskerierne er en fælles facilitet med fire vaskerier – ét i hvert center.
Du bruger dit beboerkort, og dit forbrug bliver registreret og lagt på huslejen. Vil du planlægge din vaskedag, kan du se ledige maskiner og reservere via skærmen ved døren eller i e‑vaskeri‑appen.
- Åbningstider: Døgnet rundt.
- Placering: Ét vaskeri i stueetagen i hvert center.
- Adgang/reservation: Adgang med beboerkort. Maskine 1–2 kan reserveres; øvrige maskiner er først til mølle.
- Priser/fakturering: Opkræves via huslejen. Vaskeprogrammer typisk 9–13 kr.; tørretumbler 1,00 kr./min.
- Regler og hjælp: Ingen farvning i maskinerne. Ryd op og rens tørretumblerfilter.
Lej Festlokalet til din fejring
Vidste du, at du kan leje festlokalet i Center 4 til dine egne fejringer?
Der er plads til op til 50 personer, og lejen opkræves over huslejen. Du booker ved personligt fremmøde på beboerkontoret efter at have tjekket ledigheden i kalenderen på siden.
Booking (åbningstider): Via beboerkontoret i åbningstiden.
Pris: 500 kr. (weekend) / 400 kr. (hverdag).
Placering: Center 4 – Morbærhaven 16.
Vigtige regler: Max. 50 deltagere. Dører lukkes fra kl. 22; musik ned fra kl. 02; hverdage slut senest kl. 22.
Grupper i Morbærhaven
Mange grupper holder regelmæssige møder – se Morbærkalenderen.
Du møder blot op og vil blive modtaget med vidt åbne arme alle vegne.
Har gruppen ikke regelmæssige møder, så prøv at kontakte en af gruppens kontaktpersoner ved at skrive til deres mail:
- Agilitygruppen*
- Bryggergruppen*
- Gamergruppen – mgg@aub.dk
- Genbrugsgruppen – genbrug@aub.dk
- Keramikgruppen**
- KREA gruppen – krea@aub.dk
- Medieværkstedet***
- Musikgruppen – musik@aub.dk
- Nyttehavegruppen – nyttehave@aub.dk
- Saunagruppen** –
- Sløjdgruppen – sloejd@aub.dk
- Spilgruppen – spilgruppen@aub.dk
*Inaktiv = Ingen aktive kontaktpersoner til at varetage gruppen. Skriv en mail til ab@aub.dk, hvis du kunne være interesseret 🙂
** Lukket pt.
*** Uvis status
Mange grupper holder regelmæssige møder – se Morbærkalenderen.
Du møder blot op, og du vil blive modtaget med vidt åbne arme alle vegne. Har gruppen ikke regelmæssige møder, så prøv at kontakte en af gruppens kontaktpersoner ved at skrive til deres mails, som du kan se her.
Cykelskuret
De fleste gange har et cykelskur for enden af gangen.
Du låser dig ind med din lejlighedsnøgle.
Hvis du bor på en af de ‘halve’ gange, passer din nøgle i stedet til det nærmeste cykelskur – prøv dig frem.
Cykelskuret må kun bruges til opbevaring af cykler. Det er forbudt at bruge det til opmagasinering eller til knallerter, scootere og/eller motorcykler.
Læs mere her.
Den Våde Høne
NB: Den Våde Høne er desværre midlertidigt lukket, men der arbejdes på at få den åbnet i løbet af 2026.
Den Våde Høne er Morbærhavens samlingssted onsdag, torsdag, fredag og lørdag aften, hvor du kan møde nye mennesker, få en drink med din nabo eller hygge dig med dine venner.
Følg med i vores events på Facebook for at få de seneste opdateringer.
Motionslokaler
I Morbærhaven har vi to motionslokaler beliggende i kælderen af Center 1.
Her finder du redskaber og udstyr til forskellige former for styrketræning, konditionstræning og kampsport.
Der er i øjeblikket ikke mulighed for bad og omklædning, men heldigvis er afstanden til din egen bruseniche ikke stor.
Der er i øjeblikket ikke mulighed for bad og omklædning, men heldigvis er afstanden til din egen bruseniche ikke stor.
Det er gratis at benytte motionslokalerne, men du skal indgå en brugsaftale for at få adgang. Brugsaftalen kan fås ved henvendelse på administrationskontoret eller beboerkontoret, hvor du skal gennemlæse og underskrive den for at få tildelt adgang til motionslokalerne. Hvis du har mulighed for at printe, kan du downloade og printe brugsaftalen her (dansk) / (engelsk).
På Facebook har vi en frivilligt organiseret gruppe for motionsinteresserede, som du kan finde her: Morbærhavens motionsgruppe.
Husk kun at benytte indendørssko i motionslokalerne! Vi skal hjælpe hinanden med at holde lokalerne pænt og ordentligt.
Åbningstider:
Alle dage: 06:00 – 00:00
Lukket mandage mellem kl. 13:00 og 15:30 på grund af rengøring.