Festlokalet

Festlokalet

Kender du det, når du står og skal holde en fest for mange mennesker – alt for mange til hvad der kan være i din lille 1-værelses lejlighed. Så er det jo heldigt, at vi i Morbærhaven har et festlokale, som du kan leje for 500 kr. til en weekendfest og 400 kr. til en hverdagssammenkomst. Lokalet har plads til op til 50 personer.

Leje af festlokalet

Når du beslutter dig for at holde en fest, starter du med at læse vedtægterne og tjekker kalenderen. Derefter går du op til beboerkontoret, hvor servicemedarbejderen kigger i booking-kalenderen for at se, om festlokalet er ledigt på den ønskede dato. Hvis lokalet er ledigt, reserverer du det straks og betaler beløbet det koster for den glædende weekend eller hverdag.

Onsdagen inden festen skal du besøge beboerkontoret igen for at hente nøglen. Det er også her, du aftaler en tid for et eftersyn af lokalet, som normalt foregår torsdag eller fredag aften kl. 19. Eftersynet afholdes typisk mandag aften kl. 19.

Hvis der opstår skader eller mangler i forbindelse med festen, vil der blive sendt en faktura for reparation og udbedring.

På festdagen er det vigtigt at vise hensyn over for dine medbeboere i Morbærhaven. 

Adressen til festlokalet er:
Morbærhaven 16.

Du aftaler med festlokalekontrollanten, hvornår lokalet skal tjekkes. Alt inventar gennemgås, og hvis alt er i orden, kan du hente dit depositum på 1500 kr. igen på beboerkontoret mandagen efter festen. Hvis der er skader som f.eks. knuste glas eller manglende køkkenudstyr, bliver beløbet fratrukket, og du kan ikke hente det fulde depositum.

Du kan også leje festlokalet til en sammenkomst på en hverdag, enten tirsdag eller onsdag. Proceduren er den samme som ovenfor, men lejen er kun 300 kr. Til gengæld skal din sammenkomst slutte senest kl. 22:00.

Officielt nedsatte grupper under beboerforeningen kan også låne festlokalet. De skal reservere lokalet på samme måde som beboere, men de betaler ikke leje og skal stå til ansvar for eventuelle skader.

Festlokalets kalender

Dette finder du i festlokalet

I festlokalet er der selvfølgelig en masse ting, som du kan benytte dig af. Du får en liste over dem, når du henter nøglen, men her er en kort opremsning:

  • Der er bestik, tallerkener og glas til 50 mennesker
  • Der er tekrus, kaffekopper og underkopper til 50 mennesker
  • Der er gryder og pander til rådighed
  • Der er masser af serveringsskåle og fade
  • Der er mikroovn, kaffemaskine, elkedel og termokander
  • Der er opvaskemaskine
  • Der er IKKE Karklude, viskestykker eller affaldsposer til rådighed

Vi sørger også for, at toiletterne er “fyldt op” med toiletpapir og håndklæder.

Billeder af festlokalet